Anne Katrine Heje Larsen

Anne Katrine Heje Larsen

annekatrinehejelarsen

 

Stifter og direktør i projekthuset KPH. Erfaren iværksætter. Frontløber for socialt iværksætteri og afgørende bidragsyder i opdyrkelsen af nytænkende socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

Anne Katrine Heje Larsen rådgiver SIVIL om socialt iværksætteri. Hun skaber netværk og bidrager til at opfinde og opdyrke bæredygtige løsninger for velfærdssamfundet med fundament i iværksætterkulturen og den kommunale sektor.

Anne Katrine er drevet af at være med til at forme fremtiden og skabe bæredygtige løsninger for byen og samfundet. Hun motiveres af at skabe menneskelig og velfærdsmæssig værdi.

Hun ser sociale iværksættere som en ressource, som samfundet kan få meget mere ud af. Sociale iværksættere har en evne til at tænke i samskabelse på tværs af traditionelle erhverv, den politiske verden, offentlige institutioner, civilsamfundet, løsere organiserede frivillige og samfundets borgere. Dette er afgørende for skabelsen af et bæredygtigt samfund – såvel miljømæssigt som kulturelt og socialt.

Socialøkonomien har potentiale i Danmark
Anne Katrine mener, at det er på tide, at Danmark sætter endnu mere spotlight på det socialøkonomiske område. Det er muligt for Danmark at være blandt de fremmeste til at udvikle sociale og bæredygtige idéer og tiltag. Vi er godt i gang, men vi skal gøre endnu mere for at fremelske et godt miljø for socialt innovative entreprenører og små virksomheder, som skaber social værdi for samfundet.


Anne Katrine kan følges her:

LinkedIn: @AnneKatrineHeje

Twitter: @annekatrineheje

KPH

 

Tilbage